Velkommen til Clinic Canis

Livskvalitet for din hund

Osteopati – Massage – Kraniosakralterapi – Butik

Hvad er Clinic Canis?

Vidste du, at hunde kan gå rundt og have mange spændinger og smerter uden at det tydeligt kan ses på bevægeapparatet?

Det skyldes, at smerte betragtes som et svaghedstegn i hundens natur. Derfor kan hunde gå med spændinger og smerte i meget lang tid, hvilket kan resultere i spændinger og skævheder i bevægeapparatet og dermed også smerter. Rent faktisk kan smerter og spændinger ligeledes resultere i en problematisk adfærd såsom fx aggressivitet, passivitet, hyperaktivitet og stress. Dermed kan smerter og spændinger nedsætte hundens livskvalitet.

Book tid til din hund i dag, så vi kan afhjælpe din hunds specifikke problemer, opretholde bevægelsesfriheden, øge din hunds velvære og dermed også livskvalitet.

Klinik med behandlinger til hund.

Manuel terapi er med til at øge din hunds velvære og skabe bedre balance fysisk og mentalt.

Ingen hunde er ens.

Hos Clinic Canis er formålet at hjælpe din hund bedst muligt og derfor ses hunden som helhed. Jeg fokuserer på at årsagsbehandle fremfor blot at symptombehandle. Det betyder, at jeg laver en vurdering af hele hunden og tilpasser behandlingen efter din hunds behov for at opnå bedst mulige resultater. Derfor arbejder jeg også ud fra princippet om REIKAH (Race, Ejer, Identitet, Køn, Alder, Historie).