Kraniosakralterapi
Kraniet består af flere forskellige knogler, der er i forlængelse af hinanden. Det betyder, at hvis der er en ubalance eller spænding ét sted, så spreder problematikken sig let – faktisk kan spændingerne forplante sig videre ud i kroppen og i værste fald give skævheder, låsninger og påvirke systemet. Med kraniosakralterapien anvendes teknikker, der nænsomt trykker og trækker i vævet, hvorved knogler, muskler og nervesystemet hjælpes til at finde deres naturlige balance. Kraniosakralterapi er en meget blid behandlingsform, der går ud på at løsne spændinger i vævet i hovedet og omkring ryggen. Der løber en væske i kroppen, der kaldes cerebrospinalvæske. Denne væske beskytter hjernen for stød. Væsken er ligeledes nødvendig for, at hjernecellerne kan få næring, samt at der udskilles affaldsstoffer i hjernen. Sker udrensningen ikke, kan hundens adfærd påvirkes i en depressiv retning.
Kraniosakralterapi giver god afspænding, medvirker til smertelindring og skaber ro i hunden.
Eksempler på, hvornår din hund bør få kraniosakralterapi:
- Apati
- Stress
- Køresyge
- Hovedpine
- Hyperaktivitet
- Balanceproblemer
- Adfærdsproblemer
- Adfærdsændringer
- Problemer i kæbeled
- Mobilitetsproblemer
- Motoriske problemer
- Indlæringsproblemer
- Koncentrationsbesvær
- Hormonelle problemer
- Hængeøjne og løbenæse
- Hoved, der hælder til siden
- Asymmetri i ansigt eller krop
- Kort lunte - både glæde og vrede
- Pludselige alene hjemme problemer